Al begyndelse er svær – Forvirret på et højere plan

I går den 12/6-2017 var begyndelsen på noget nyt for mig…

Måske ikke helt nyt, men jeg besluttede at trække en streg i sandet og gøre noget jeg længe havde ønsket for mig selv.

Jeg har længe skræntet med lidt smerter hist og pist, lidt eksem her og der og bare ikke følt mig helt ok.

Som om min krop ikke rigtig ville samarbejde…

Jeg fik igår en helkropsthermografisk scanning hos Vitahealth. Denne scanning fortalte mig ikke overraskende, at jeg har inflammation flere steder i min krop.

Jeg har længe “leget” med tanken om at blive mere basisk og nu har jeg syn for sagn, at det er bydende nødvendigt at gøre noget ved det. Så derfor har jeg besluttet at nu vil jeg være mere seriøs omkring af få en basisk livsstil indarbejdet i mit liv.

Jeg vil dele rejsen med jer hvis i har lyst og måske kan det inspirerer.

Forvirret på et højere plan

Men som alt nyt kan det virke uoverskueligt og forvirrende. Derfor vil jeg forsøge at få besvaret mange af de spørgsmål jeg har i mit hoved og få lidt styr på hvordan jeg griber dette bedst an.

Bloggen her skal være en hjælp til mig selv og måske til andre som står med samme forvirring.

Nogen af de spørgsmål som summer i mit hoved er…

  • Hvad er den mest optimale pH værdig for spyt og urin?
  • Hvad er den ideelle kost plan?
  • Hvorlang tid kan jeg forvente der går før min krop slipper inflammationen?
  • Hvad med den søde tand, hvordan klare jeg den?
  • Skal jeg købe en maskine til at gøre vandet bedre? Hvis ja hvilken?

Jeg vil den kommende tid undersøge, mærke og spørge specialister, så jeg kan dele svarene på denne blog og blive mere fortrolig med min nye livsstil.