Drømmetydning

Drømmetydning

Drømmetydning er en værdifuld ressource til personlig udvikling.

Bearbejder du dine drømme, kan du få indsigter og budskaber, som kan hjælpe dig med at tage beslutninger i dit liv. Derved kan du blive bevidst og ændre det i dit liv, du er utilfreds med. Drømmetydning er simpelt, og udført på den rigtige måde kan du få værdifulde indsigter fra din underbevidsthed. Alle kan lære at være deres egen drømmeterapeut.

En drømmetydning som ændrede mit liv
Drømmetydning - vandfaldet fra min drøm

Min drøm – de fem trin

Jeg drømte om et vandfald i fem trin, ikke et kraftigt vandfald, mere en trappe med stille rindende vand. Plateauet over vandfaldet er roligt og stille og søen hvor vandfaldet ender er en stille, rolig og harmonisk sø.

På det tidspunkt jeg drømte drømmen var mit liv ok, men jeg havde en dyb utilfredshed inden i. Jeg havde et godt job og et godt liv, ingen større forhindringer og alt så godt ud udefra. Jeg var bare trist inden i, men følte at jeg burde være glad for mit liv, men det var jeg ikke.

Jeg brugte drømmen til min personlige udvikling og det ændrede mit liv.

Plateauet symboliserede mit daværende liv – trinene tolkede jeg som de 5 uge dage. Jeg havde længe gået med en drøm om at blive selvstændig med min webdesignvirksomhed. På baggrund af drømmearbejdet tog jeg beslutningen om at jeg ville gå på 4 dages uge i mit fuldtidsjob og så bruge den ene dag og ugen på at oparbejde min webvirksomhed.

Det resulterede i at jeg fik en aftale med min daværende arbejdsplads om en prøve periode på 1 år, hvor jeg gik ned i tid.

Jeg lavede en plan, at jeg kunne tage et trin – en dag ad gangen mod fuldstændig selvstændighed. Det gik hurtigere end jeg havde forestillet mig på det tidspunkt, i dag er jeg 100% selvstændig og elsker hvert minut af det.

For at vende tilbage til drømmen – søen hvor vandfalden havnede i – viste mig, at selvom jeg ikke kunne se hele søen og hele fremtiden, så var det et rart sted vandfaldet endte og jeg følte at det ville være trygt og godt for mig at tage trinene mod mit nye liv.

Drømmen og bearbejdningen af den, gjorde at jeg tog det første skridt mod min drøm og det med en følelse af at det var det helt rigtige. Min frygt og tvivl for det ukendte, var mindsket så meget at jeg turde tage det første skridt og det med en plan som jeg var tryg ved.

Drømme kan ændre dit liv og give dig indsigter til personlig udvikling.

Drømme er fantastiske, de er gratis, de er lige ved ”hånden” og de lyver ikke.

Har du lyst så kan du være din egen drømmeterapeut og komme dybt ned i dine drømme og de indsigter og budskaber de bringer. Så har du muligheden nu.

Online kurset ”Selvindsigt gennem dine drømme” bygger på den drømmeplan jeg har brugt de sidste 16 år. Den hjælper dig trin for trin dybere ind i drømmen, så du kan se og føle de budskaber og indsigter der er til dig.

Kurset er let at følge og du bliver guidet gennem drømmen, som havde du en drømmeterapeut ved din side.

Læs mere om kurset her http://lederskabmedhjertet.dk/selvindsigt-gennem-dine-droemme/